Om racen

Den Engelske Springer Spaniel- FT er en venlig og blid hund. Springeren er let at aktivere og elsker at lege, den er let at træne og generelt meget lydig.

Den elsker at være en del af familien, og de er utrolig intelligente. Den er en mellemstørrelse hund, avlet i generationer til jagtbrug, den regnes for at være en af de bedste jagthunde, og den har været kendt siden 1600-tallet i England, som den engelske jagt spaniel

Som brugshund er den primært avlet for sin egenskab i at kunne samarbejde med jægeren eller hundeføreren, og ikke så meget efter farve og udseende. Det betyder at den egner sig fortrinlig som familiehund, såfremt den får stimuleret behov for socialt samvær med familien, træning og aktivitet.