Om Lundshøjgård

Lundshøjgård er et lille økologisk familiested, som ligger i et naturskønt område, tæt ved Mariagerfjord. Det danner basen om vores lille opdræt af Engelske Springer Spaniels FT.
Vi er DKK uddannet og har gennemført opdrætter uddannelsen i efteråret 2017. Uddannelsens indeholder viden om emner som genetik, parring, drægtighed og fødsel, mental udvikling, hvalpens første tid, jura etc.

Vi er en familie, som består af Benny og Merete Haahr, samt vores tre store drenge, der alle er vokset op med hund, men som nu er flyttet hjemmefra. Vi har en stor interesse for natur og dyreliv, vi er ivrige fotografer og bruger meget tid i naturen. Udover hunde har vi opdræt af sorte araberheste og Hellig Birma katte.
Vi har haft Springer Spaniels siden 2004.