Når du køber hvalp

Hvalpens sind og temperament skal matches med sin nye familie, og derfor kan man ikke på forhånd reservere en bestemt hvalp, kun evt. ønske om et bestemt køn.

Når hvalpen er 7 uger gammel besluttes det endeligt hvilken hvalp der skal til hvilket hjem, for at hvalpen passer bedst muligt til familien.

Velegnet som familiehund

Vores hunde er nøje udvalgt i forhold til deres sundhed, lyst til at lære nyt, og mulighed som familiehund samt brugshund/jagthund eller servicehund. 

Det vigtigste for os er at hunden evner at være familiehund, som ikke er nervøs, eller stresset, og som kan lære almindelige hverdagskrav. For os gør det ikke en forskel om hunden skal på jagt eller om den skal med en tur i skoven, så længe den får stimuleret sin nysgerrighed, får brugt sin energi og bliver trænet du går på jagt med hunden, eller om du går en tur med kameraet

Når du modtager hvalpen vil den være vaccineret første gang, chipmærket, den har fået ormekur og blevet sundhedstjekket af dyrlægen. 

Socialisering af hvalpen

Hvalpen er særlig følsom den første tid, og derfor er det vigtig at den oplever så meget som muligt, for at den bliver socialiseret og velfungerende. 

Hvalpene bliver under de første 8 uger hos os vænnet til lyde i hjemmet som støvsugere, fjernsyn og radio, lyde fra køkkenet, og de bliver vant til familiemedlemmer og fremmede. De vil også blive vænnet til andre dyr, som fremmede hunde, katte, høns og heste. Når de lære alt dette fra starten, når de stadig dier ved mor, så bliver de sunde og robuste hunde som voksne ¨

Reservation af hvalpen

Når der er indgået aftale om en hvalp, overføres et depositum på konto nr. 9815 4565517045 eller Mobile Pay 30967070, og navn og adresse, samt køn på den ønskede hvalp påføres adviseringen.

Dette beløb sikrer dig at vi har en fast aftale. Du kan være sikker på at der er en hvalp til dig når den bliver 8 uger, og vi er sikre på at vores hvalpe får et godt hjem når de flytter hjemmefra. 

Først når Lundshøjgård har modtaget depositummet, er aftalen om reservation af hvalpen sikret. Indtil da er begge parter fritstillet.

Ved afbestilling af hvalpen tilbagebetales depositum ikke. 

Der medfølger stamtavle, sundhedsdokument samt en skriftlig hvalpekontrakt fra Dansk Kennel Klub når hunden forlader Lundshøjgård.