Forfatter: Benny

  • Vores hvalpe 2025

    Vores hvalpe 2025

    Vores fine tæve Heavensent Hazel er blevet mor til 12 skønne hvalpe, som er efter Echobay Maximus. De er født den 7 december 2024, og ti hvalpe er allerede reserveret til gode familier. De flytter hjemmefra den 1. februar 2025.

    Vi har to fine drenge tilbage, så kontakt os, hvis du mangler din fremtidige jagt kammerat.

    Far til hvalpene er OFTW Echobay Maximus (Max)

    Max er en sort/hvid 14/15 kg’s stilfuld brombærknuser.

    Max har en af DK’s bedste stamtavler og er efter INTFTCH Hollydrive Bert. Hollydrive Bert er bl.a. 4. vinder på det Irske mesterskab og har 9 x 1. vinderplaceringer, ydermere er Hollydrive Bert kuldbroder til Hollydrive Sally og Hollydrive Abbey der begge er mesterskabsvindere.

    Hollydrive Bert er far til vinderen af det Engelske Springermesterskab 2023.

    Max’s mor er DKFTCH og IRFTCH Gardenrath Mistletoe. Sage som hun kaldes, vandt det Irske Springermesterskab 2021. Hun står nu i Danmark hos Michael Frank Rasmussen som lavede hende til DKFTCH på bare tre prøver.

    Sage er ud af Echobay Leonardo, der er efter GBFTCH Helmsway Hellraiser og FTCH Hollydrive Abbey.

    Mor til hvalpene er Heavensent Hazel, som har Blueberry Sherbert of Commonshall på begge sider af stamtavlen. Hun har gode jagtegenskaber og er trofast jagt og familiehund.

  • 8 manerer en Springer skal lære

    8 manerer en Springer skal lære

    Som jagthund skal en springer spaniel kunne meget mere end de fleste andre racer. Hvor retrieveren eller en labrador skal hente vildtet, så skal en springer både kunne hente vildtet, men det skal også opstøve og jage vildtet op, og samtidig skal den kunne lade være med at tage vildtet, så jægeren har mulighed for at skyde. Først derefter skal Springeren finde og hente det nedskudte vildt.

    Disse egenskaber kan sagtens overføres til en almindelig familiehund, men det kræver mange timers tålmodig og koncentreret træning med den nye hvalp. Den har jagtinstiktet i sig, men du skal lære at styre det, så det bliver en fornøjelse at være sammen med din nye hvalp. En Springer må aldrig jage alene, den skal være sammen med dig, og den skal altid vente på at få besked på hvad den må gøre.

    Her er nogle af de ting en Springer Spaniel skal have lært det første år:

    1. En Springer Spaniel skal lære at gå ved din side både med og uden snor. 
    2. Den skal komme når du kalder
    3. Den skal lære at gå op i kurven og blive der
    4. Vente på maden, uanset hvor meget mad der er i skålen
    5. Den skal lære ikke at hoppe op af dig eller af fremmede
    6. Den skal lære dørmanere og vente på at den får besked på at gå ud af døren. 
    7. Hunden skal kunne stoppe med det samme og lægge sig når den får besked,
    8. Den skal kunne ignorere distraheringer, som mennesker eller hunde der går forbi, uanset hvad der sker skal den kunne blive siddende til den får besked.

    Det kræver meget tålmodighed og koncentration, men du vil blive belønnet med en dejlig og samarbejdsvillig hund, som vil gøre alt for dig.

  • Det vigtigste i vores opdræt

    Det vigtigste i vores opdræt

    For os er det vigtigste at opdrætte sunde og racetypiske hvalpe med et godt temperament, som kan indgå i en familie. For os er det vigtigste at hunden bliver trænet og får dækket sit behov for stimulation og motion, men om den bruges til agility, sporhund, jaghund eller blot ganske almindelig familiehund er op til den enkelte hvalpekøber.

    Det betyder meget for os at hvalpene får de rette opvækstbetingelser, og at hvalpekøberne gør sig overvejelser inden de anskaffer sig en ny hvalp. Derfor gør vi meget ud af at holde kontakt til vores hvalpekøbere, og vi hjælper gerne med råd og vejledning om pasning og træningsmuligheder for den nye hvalp. 

    Vi har altid telefonen åben og er der problemer eller har i blot lyst til at dele nogle oplevelser som i har med jeres hund, så ring eller skriv endeligt. 

  • Hvalpene får den bedste start

    Hvalpene får den bedste start

    Vi er et lille stueopdræt, og vores hvalpe er i hænder fra dag 1. Vi vægter at hvalpene får tæt menneskelig kontakt, og at de er lige midt i familien, der hvor vi befinder os. 

    Vi opdrætter et enkelt kuld om året, således at hvalpene får den bedste start på livet. Jo færre hvalpe der er om opmærksomheden, jo mere tid til den enkelte. 

    Når hvalpene er omkring fire – fem uger og frem til de er otte uger og klar til at flytte hjemmefra, tilbyder vi hvalpekøberne at komme på besøg og se deres kommende hvalp. 

    Jo ældre hvalpen er, des bedre kan vi få et indtryk af hvalpen og vi kan sikre os at hvalpen kommer til den familie, der passer bedst til dem. Ingen hvalp forlader Lundshøjgård, før de er otte uger. 

  • Derfor skal du eje en Springer

    Derfor skal du eje en Springer

    Det giver smil på læben og varme i hjertet, når når vi er så heldige at eje en Springer Spaniel. Det er godt for sjælen og for kroppen, i det hele taget er der ikke noget der er bedre end at få en springer spaniel i huset.

    Efter 15 års erfaring med Springer Spaniels i familiens midte, giver vi dig her 10 gode grunde til, hvorfor du også bør eje en springer.

    En springer vil vise dig sin ubetingede kærlighed

    En springer spaniel vil være din hengivne ven, og den vil tilbyde konstant underholdning.

    En springer spaniel mindsker stress

    Springer Spaniels mindsker stress

    Når du leger med hunden, så slapper du mere af, det giver sænket vejrtrækning, og mindsker muskelspændinger. Hunde er godt for hjertet.

    Springer Spaniels gør os glade

    Springer Spaniels gør os glade

    Bare det at se din hund ind i øjenene giver varme i hjertet, og det udløser kærligheds hormonet oxytocin. Hvis du krammer din hund i mere end 30 sekunder udløser det store mængder af kærlighedhormoner.

    Springer Spaniels gør os mere sociale

    En Springer Spaniel gør os mere sociale

    Studier har vist at børn og teenagere som vokser op med hund, bliver mere sikre på sig selv og opmærksomme på andres følelser. Når vi går med vores Springer Spaniel, møder vi ofte nye mennesker, og folk har tendens til at stoppe op og hilse på os, når vi har en sød hund ved siden. 

    Din Springer Spaniel holder dig i form

    En springer spaniel holder dig i form

    Springer Spanielen er en aktiv hund, og undersøgelser har vist at vi som hundeejere går mere når vi har hund, end de familier der ikke har hund. Hundeejere går i gennemsnit 300 minutter om ugen, sammenlignet med folk der ikke har hund som kun går i ca 168 minutter om ugen.  

    Din Springer Spaniels lugtesans kan holde dig sund og rask

    En Springer Spaniel kan lugte om du fejler noget

    Springe Spaniels er avlet i generationer til at kunne opsnuse vildtet. Deres lugtesans lugtesans er op til en million gange bedre end menneskers, og det kan hjælpe dit helbred.

    Med den rette træning kan en Springer Spaniel udrette mirakler. Nogle hunde er trænet som diabetes hunde, som kan dufte når blodsukkeret er lavt. Andre har lært at dufte om en patient har forskellige former for kræft, malaria og det seneste er at hunde trænes til at kunne opsporet duften af coronavirus.

    Springer Spaniels får os til at holde af dem

    Springerens udseende med en høj pande, store øjne, en våd snude og store hængeører gør at vi mennesker instinktivt ikke kan lade være med at holde af dem. Hunde vil gerne have øjenkontakt med mennesker og det er noget af det som adskiller dem fra ulve.

    En Springer Spaniel kan forbygge udviklingen af eksem

    Studier har vist at børn som var allergiske over for hunde, men som boede sammen med en hund i løbet af deres første leveår, havde lavere risiko for at udvikle kronisk eksem, modsat børn som lever med katte. 

    En Springer Spaniel forebygger ensomhed og depression

    En Springer Spaniel forebygger ensomhed og depression

    Hundeejere besøger lægen mindre end folk der ikke har hund. Hvis man er over 60 år og ejer en hund, er der fire gange lavere risiko for at man udvikler depression. 

    Springer Spaniels lærer os at sætte pris på de små ting i livet

    Springer Spaniels får os til at sætte pris på de små ting her i livet

    En springer spaniel i huset har stor betydning for os, både fysisk og psykisk, men en af de vigtigste ting den kan gøre er at lære at sætte pris på de små ting i livet. Hunde kan tage os tilbage til en mere simpel interaktion, uden teknologi og smartphones. Vi kan vidst alle have brug for en logrende legende hund, som kan få os lidt væk fra computeren. 

    At eje en Springer Spaniel er godt for dig
  • Familiehund eller jagthund

    Familiehund eller jagthund

    Vores hunde er nøje udvalgt i forhold til deres sundhed, lyst til at lære nyt, og mulighed som familiehund samt brugshund/jagthund eller service hund. 

    Det vigtigste for os er at hunden evner at være familiehund, som ikke er nervøs, eller stresset, og som kan lære almindelige hverdagskrav. For os gør det ikke en forskel om hunden skal på jagt eller om den skal med en tur i skoven, så længe den får stimuleret sin nysgerrighed, får brugt sin energi og bliver trænet du går på jagt med hunden, eller om du går en tur med kameraet

    Når du modtager hvalpen vil den være vaccineret første gang, chipmærket, den har fået ormekur og blevet sundhedstjekket af dyrlægen. 

    .

  • Vidunderlige vovser

    Vidunderlige vovser

    Hvalpene er nu fulde af liv, og vi kan bruge lang tid hver dag på at lege med dem og se hvordan de udvikler sig.

    Hvalpene slås meget for sjov, De jagter hinanden, løber rundt, bider og slås det meste af deres vågne tid, men det er alt sammen kun leg. Nogle gange bider de lidt for hårdt, og den det går ud over begynder at hyle, men det varer kun et øjeblik.

    Det er helt normalt og godt for de små at lege og lærer dem at udvikle deres koordination og styrke.

    Det er en vigtig del af at vokse op, og forbereder hvalpene på deres voksne liv.

    Der skal dog også være tid til en tår mælk, og Amber nyder at være omgivet af hvalpene.

    Hyggetid

    Hvalpene får ofte besøg og det er til gensidig glæde for alle parter.

  • Hvalpe 2024

    Vores tæve Heavensent Hazel har beriget os med syv skønne hvalpe. Denne gang er faren ingen ringere end DK FTCh Gunschoice Duncan af Gunsmoor, som er 1. vinder og markprøve mester, samt vinder af Kennel Hammerguns pokal til den bedste hanhund Denne kombination har længe været en ønske for os, og det er blevet nogle helt fantastiske hvalpe. Vi har seks hanner og tre tæver. Hvis du er heldig, kan du også nå at få en af disse skønne hvalpe.

    Lille hund med stor potentiale

    Kom og mød din nye hvalp: en lille FT springer spaniel, med et stort potentiale og en imponerende stambog. Springer Spanielen er en umådelig kærlig og hengiven hund. Magen til lærenem og dejlig jagt og familie hund skal du lede længe efter. Vi lægger vægt på at Hvalpene er sunde og vel socialiserede så de får den bedste fremtid hos deres nye familie.
    Hvalpen vil være aktiv, ofte i bevægelse og evigt glad. Den vil på én gang være en rolig og afbalanceret familie- og selskabshund og en energisk jagthund, der skal have afløb for sin trang til aktivitet. Springer Spanielen er trofast og hengiven i familien, venlig og egner sig godt til børnefamilien. Hvalpene bor i stuen og bliver præget af daglige lyde, de er bliver vant til at omgås andre hunde, katte og gårdens heste. 
    En springer spaniel kan sagtens gå sammen med andre dyr i familien. Du vil få en meget smuk hund, med en halvlang silkeblød pels, som er nem at holde, og som beskytter mod vejr og vind. Din nye hvalp vil give dig rig mulighed for at få motion og komme ud i naturen, og den er let at have med overalt. Hvalpen kommer med en formidabel stamtavle ude mage her i Danmark. Far til hvalpen er ingen ringere en den højt præmierede hanhund, DK FTCh Gunschoice Duncan af Gunsmoor. Han blev 1. vinder og markprøve mester og Vinder af Kennel Hammerguns pokal til den bedste hanhund. Mor er Chaser Ashwood Amber, som stammer fra de mest vindende linjer i England. Morfar er Lisgarvagh Gold af Flora, dobbelt champion vinder, og hun har Engelske og internationale champions i alle stamtavlens led. Hvalpene arver det bedste fra forældre og bedsteforældrene, og træningen bliver lettere og sjovere og muligheden for succes bliver langt større med en god afstamning. 
    Din nye hvalp leveres med: 
    • Stambog Dansk Kennelklub 
    • Sundhedsbog og chipmærkning 
    • Ormekur 
    • 8 ugers vaccination 
    • Grundig socialisering 
    Kom og vælg netop din ven for livet, som alle i familien kan have glæde af.

  • Verden er så stor så stor..

    Verden er så stor så stor..

    Hvalpene har lige netop lært at sidde op, og holde balancen. Det kan være svært, og nogle gange vælter man lidt, og så må man jo bare prøve lidt igen

    For en lille hvalp, der lige har lært at sidde op, og netop har fået øjene, åbner der sig en stor verden, som skal udforskes. Det kan være svært at holde balancen, og udover stadig at få rigelig mælk og en god lur, så går dagen med at se om benene kan bære, og øve sig i at sidde op så man kan se verden omkring sig.

    Der er mange indtryk der skal fordøjes, så det er vigtigt at få hvilet sig lidt

    Hvalpene begynder så småt at kunne høre lyde og øjenene bliver stadig mere fokuserede. Om en uge kan de alle gå og Amber har dog stadig travlt med at stimulere hvalpene, så de får tisset af, og hun slikker hver og en, så meget hun kan nå. Hvalpene er i løbet af de sidste to uger vokset til dobbelt størrelse af deres fødselsvægt, så der skal meget mælk til.

    Om lidt begynder tænderne at bryde frem, og om en uge kan de fleste hvalpe gå mere stabilt, og så går det stærkt med at komme omkring. Det bliver spændende at følge dem de næste dage.

  • Alle hvalpene er flyttet hjemmefra

    Alle hvalpene er nu flyttet til gode hjem. Det har været en stor oplevelse for både hvalpe og familier, men der er ingen tvivl om at de er højt elsket og at de bliver passet godt på. Det er nok at se til med en lille ny i huset, en hvalp kræver meget opmærksomhed, og det første tid er så vigtigt for hvalpens fremtidige udvikling. Det er også utrolig givende, altid fuld af liv og glæde, og der er intet bedre at blive mødt af en glad og logrende hundehvalp. Her er lidt billeder fra hvalpene med deres nye familier.

    Her er Hunter med sin nye bedste ven