Hvalpene er nu fulde af liv, og vi kan bruge lang tid hver dag på at lege med dem og se hvordan de udvikler sig.
Hvalpene slås meget for sjov, De jagter hinanden, løber rundt, bider og slås det meste af deres vågne tid, men det er alt sammen kun leg. Nogle gange bider de lidt for hårdt, og den det går ud over begynder at hyle, men det varer kun et øjeblik.
Det er helt normalt og godt for de små at lege og lærer dem at udvikle deres koordination og styrke.
Det er en vigtig del af at vokse op, og forbereder hvalpene på deres voksne liv.
Der skal dog også være tid til en tår mælk, og Amber nyder at være omgivet af hvalpene.
Hvalpene får ofte besøg og det er til gensidig glæde for alle parter.